Få styr på sukkerniveauet, drenge, for den her vil gøre jer skuffede hurtigere end en light-sodavand, der lovede smag. Ved første øjekast ser "candyfliip" ud til at kunne levere varen. Selve navnet lyder som noget, der burde være klistret på siden af en stripperstang, mens glitteret regner ned fra himlen. Men lad mig lige nu trampe på dine drømme med begge fødder og en støvle med ståltå: Dette er ikke den side, du håbede på. Nej, det er candyfliip - med to i'er, ikke to p'er. Det andet p? Det gemmer sig bag en betalingsmur et eller andet sted og vogter over patterne, som om det var det sidste boss-niveau i PornHub. Denne version? Det er den gratis OnlyFans-konto, og lad mig fortælle dig, at den er omtrent lige så erotisk som en skefuld Splenda. Du troede, du var på vej ind i en sukkerkoma, men det her er ikke Willy Wonkas fabrik, det er en skide Whole Foods - ren, grøn og smerteligt tør.
Hvad vi har her, mine herrer, er en OnlyFans-side, der ser ud til at have forvekslet sig selv med Instagram. Til tider er den ikke engang så god. Hvis du nogensinde har fappet til en selfie fra et fitnesscenter, hvor lyset var dårligt, og poseringen var halvdårlig, så tillykke, du er præcis den målgruppe, som denne konto er lavet til. Der er ingen nøgenhed. Ingen. Nada. Intet. Du ser ikke engang antydningen af en brystvorte. Det tætteste, man kommer på hud, er en biceps eller en hofte, der ved et uheld kommer med i billedet. Du kom for at få slik og fik en skide grønkålssmoothie. Dette er en af de sider, der tvinger dig til at spørge dig selv: "Er jeg en idiot?" For det er du nødt til at være - der er ingen anden forklaring på, hvorfor du bliver hængende. Der er ingen drillerier, ingen vovede lingeribilleder, ikke engang det klassiske "ups, mit håndklæde gled"-opslag. Dette er OnlyFans for fyre, der siger "godmorgen smukke" til kvinder, der aldrig svarer.
Og lad dig ikke narre af det store antal opslag. Ja, der er over tusind medier her. Det lyder måske lovende - som om der måske, bare måske, er en diamant begravet i de kusse-løse murbrokker. Men nej, min ven. Jeg scrollede, jeg inspicerede, jeg ofrede min fornuft, og det, jeg fandt, var en ørken af begær. En tilfreds kirkegård. Og på gravstenen står der: "Her ligger din stådreng - dræbt af en motiverende selfie."
DM'erne er åbne, håbet er der ikke
Okay, okay, måske er hun ikke nøgen på hovedfeeden. Måske tror du, at du kan skyde dit skud i DM'erne og låse op for nogle skjulte niveauer. Hun siger trods alt, at hun er åben for flirtende beskeder. Det er et stort ord. Flirtende. Det hænger der som en gulerod på en pind. Det får dig til at tro, at hun faktisk sender et bryst. Men her er virkeligheden: At glide ind i disse DM'er føles som at smide et pikbillede i kirkens kollektkurv. Du bliver ikke velsignet - du bliver ghostet. Eller endnu værre, du får et generisk "Tak, hun" og en påmindelse om at abonnere på den anden side med det andet p. Og alligevel er hun der og poster billedtekster, som om hun er Dalai Lamas OnlyFans-tvilling.
Seriøst, lad mig læse en linje direkte fra feedet: "Alt i livet er midlertidigt - det dårlige og det gode. Men det er det, der lærer os at sætte pris på hvert øjeblik." Det ville jeg tatovere på min røv, hvis der fulgte et par bryster med. Men i stedet er det ledsagende billede? En skide selfie. Et direkte ansigtsbillede uden en eneste antydning af kavalergang. Det er, som om hun prøver at være dyb, mens hun står i en vandpyt. Hvis jeg ville have min pik til at græde, ville jeg se en sørgelig film, ikke læse et forbandet Pinterest-citat ved siden af et billede af en persons kindben.
Siden virker som et selvhjælpsseminar i en g-strengsløs ødemark. Hun skriver om vibes. Om positivitet. Om at "give plads til din helbredelse". Det eneste, jeg holder fast i, er min bløde, skuffede pik. Hvis det her er flirt, så er jeg en jomfruelig buddhistisk munk, der beder om oplysning ved hjælp af ikke-nøgenhed og følelsesmæssig klarhed. Og det værste er, at hun ikke engang forsøger at afbalancere det med en eneste provokerende positur. Ingen skuldre, ingen krumme rygge, ingen kameravinkler, der bare antyder synd. Det er som at gå ind i en stripklub, hvor alle danserne er motivationstalere iført yogabukser.
Fapløst eventyrland
Hvad er der så tilbage? Er der noget - hvad som helst - der kan vride en dråbe sperm ud af denne indholdskirkegård? Se, siden kan prale af over 1000 medieuploads. Det er meget. Det er nok til at danne et helt OnlyFans-leksikon. Man skulle tro, at noget derinde ville udløse en stiffy. Men nej, det er der ikke. Ikke en eneste tørstfælde. Ikke engang et suggestivt blink, der fik dig til at løfte et øjenbryn, for slet ikke at tale om din stådreng. Der er billeder fra fitnesscentret. Yogabukser. Strækbare outfits. Men det hele føles, som om det er lavet af en, der synes, at udtrykket "sexet" er for aggressivt til hendes brand. Det er den visuelle pendant til missionærsex, hvor ingen har øjenkontakt, og lyset er slukket.
Hvert indlæg skriger: "Lær mig at kende!" i stedet for "Kom og knep mig!" Og det er jo fint nok - kend dig selv som dronning og alt det der. Men jeg abonnerede ikke på en gratis OnlyFans for at lære om nogens daglige bekræftelser. Det her er ikke en TED Talk. Jeg kom for at få bryster, ikke terapi. Hendes billedtekster ser ud, som om de er stjålet fra en teenagepiges drømmedagbog. Ting som "Don't chase love, become it" klistret hen over en filtreret selfie med makeup nok til at kvæle en Kardashian. Der er ingen kant. Ingen risiko. Bare skinnende ren skuffelse pakket ind i crop tops og tandsmil.
Selv når hun poster noget, der er vagt booty-relateret - som "her er min røv i leggings" - er det det samme trætte lort, vi har set siden 2014. Bagdel foran spejlet. En bagdel på en yogamåtte. En bagdel i en stilling, der skriger "Jeg har lige lavet tre squats, og nu er jeg en gudinde." Vi har været der. Vi er kommet til det. Vi er kommet videre. Standarden er højere nu. Hvis jeg scroller gennem 1000 billeder, og ingen af dem giver mig lyst til at åbne lynlåsen, så laver du ikke OnlyFans - du laver en glorificeret Pinterest-tavle.
Slikbutikkens rigtige dør er låst bag en betalingsmur
Jeg vil give hende en chance - hun chatter faktisk. Jeg mener, i et hav af spøgelsesdronninger, der behandler deres abonnenter som en statistiktæller, dukker hun faktisk op i din indbakke og siger en masse. Ikke automatiske svar. Ikke de der falske "hey babe"-scripts, der får dig til at føle, at du taler med en chatbot med brystimplantat. Candyfliip sender dig beskeder.
Hun siger noget, flirter lidt, husker måske endda dit navn, hvis du er heldig eller liderlig nok. Den interaktion? Det er lokkemaden. Det er det skinnende objekt, der dingler foran din blåstemplede desperation. Du sidder der og kæler for dit ego - og måske også for noget andet - og tænker: "Hun er sgu lidt vild med mig." Men så kommer twistet. Det gamle switcheroo. For uanset hvor søde drillerierne bliver, bliver du drevet som et får direkte ind i slagtehuset på den betalte side.
Det er hele pointen med denne gratis side. Det handler ikke om at opbygge et fællesskab. Det er ikke en eller anden organisk pige-ved-døren-ting. Det er ren og skær markedsføring pakket ind i træningsshorts og motiverende billedtekster. Hun er kioskpigen i indkøbscentret, der lader, som om hun interesserer sig for din dag, bare så hun kan stikke et produkt i hånden på dig og bede om dit kreditkort. Og helt ærligt? Rekvisitter. Det er genialt på en måde. Hun spiller cool, holder stemningen let og barnlig på det gratis feed, mens hun hvisker NSFW-hemmeligheder ind i dine DM'er som: "Vil du have de gode ting? Bare klik på det andet link, skat." Og ja - hvis du klikker over på den betalte side, er det der, hun holder op med at spille kostbar. Pludselig er leggingsene væk, sukkeret bliver klistret, og indholdet husker faktisk, hvilken side det er på.
Men lad os ikke lade som om, at denne gratis side ikke bare er en tragt. Det er forspillet, cocktailtimen, hvor du nipper til selfies og bliver blæst omkuld af citater fra hendes yogakalender. Det er softcore lokkemad med et hardcore mersalg. Jeg mener, forstå mig ret, hun gør ikke noget ulovligt eller endda særligt forkert - det er forretning. Men det betyder ikke, at jeg skal sidde her og klappe som en trænet sæl, mens hun giver mig en sløret selfie fra fitnesscentret og en påmindelse om, at "vækst er smertefuldt, men det er det værd." Vækst? Skat, det eneste, der vokser, er min vrede, når jeg indser, at jeg er fem dage inde i dit feed og stadig ikke har set en brystvorte.
