Lige med det samme lander du på Olivias gratis side, og hun kommer med "min VIP-side er på et andet niveau", som om det er en svindler på Times Square, der giver dig en cd, du ikke har bedt om. Pigen flirter ikke engang med subtilitet. Hun lader dig ikke komme ind - hun skubber dig mod det betalte niveau som en udsmider i en VIP-klub, der ved, at du er for liderlig til at gå din vej. Hør nu her, jeg respekterer hustle. Det gør jeg virkelig. Hvis du vil styre kvæget mod pengestalden, er det fint. Men her er hagen: Vi er kommet for at se, om varerne er den forbandede vejafgift værd. Du kan ikke vifte med et fløjlsreb foran mit ansigt og forvente, at jeg hoster op med kontanter uden at smage lidt på champagnen. Og lad mig sige dig, at Olivia - alias LivvyCherry - ligner den slags pige, der kunne opkræve husleje for et blik. Den krop? Direkte konstrueret i et underjordisk laboratorium, hvor gale videnskabsmænd ville skabe den perfekte "nabopige, der vil ødelægge dit liv". De fyldige læber, hofterne med deres egen tyngdekraft og de bryster, der ser ud, som om de er skabt af beskidte engle med glidecreme i hænderne.
Så ja, forventningerne er skyhøje, når man går ind til dette. Hun ligner en kvinde, der ved, at hun er farlig, som om hun læser dine tanker og bedømmer din browserhistorik, før hun smiler og bøjer sig forover. Og jeg er ikke den eneste, der tænker sådan - alle desperate skiderikker i kommentarfeltet holder vejret og venter på at se, om hun rent faktisk viser noget, før de hopper over i VIP-zonen. Vi balancerer alle på kanten som narkomaner med et kreditkort og en halv chub. Men tag ikke fejl, Olivias gratis side handler mindre om at give dig kagen og mere om at slikke glasuren af dine fingre og hviske "vil du have mere?" i dit øre. Hvis hun prøver at spille spillet, så spiller hun det hårdt, og hun ved præcis, hvad hun gør. Men det betyder ikke, at jeg ikke er mistænksom som bare fanden over for, hvad der egentlig venter bag fløjlsrebet.
En visionstavle uden bryster
Så jeg kom ind, opgivende og håbefuld, og troede, at LivvyCherry ville give mig lidt at tygge på, før jeg skulle betale det rigtige gebyr. I stedet står jeg på knæ i spejlselfies og digitale lykkekage-citater. Hvad fanden, Livvy? Du ligner en synd i en solkjole, og jeg sidder her og læser noget, der lyder som en afvist replik fra en selvhjælpslydbog. "I dag tog jeg mig selv i at tænke... Hvor svært det er at være stærk og øm på samme tid." Kælling, hvad?! Jeg kom ikke for at få et filosofisk sammenbrud - jeg kom for at se din røv bøjet over en vask med tandpasta på læberne. Dette er en porno-tilknyttet platform, ikke din dagbog, og mine nosser er tørre og forvirrede.
Lad os heller ikke lade, som om det hele er tilfældigt. Hun har beregnet det. Hvert fjerde indlæg er en softcore tease - måske en barm, der hænger løst i en belysning af lav kvalitet, lige nok til at give din pik et lille håb, før hun rammer dig igen med endnu et inspirerende Pinterest-meme. Så kommer cyklussen igen: "Lad dig ikke nøjes med mindre, end du fortjener", efterfulgt af "Link i bio til VIP-siden". Hør her Livvy, jeg er her ikke for at vokse som person. Jeg prøver ikke at finde indre fred gennem dine genbrugte Instagram-citater. Jeg er her for at synde - og ideelt set for at blive presset til døde af den krop, du bliver ved med at gemme bag "selvtillid på ydersiden"-peptalks.
Du vil gerne markedsføre dig selv, fint nok. Men lad være med at servere en skål inspirerende suppe for mig, når jeg er kommet for at blive verbalt halshugget af nogle billedtekster og glimt af dine brystvorter. Hver gang hun viser et billede, der antyder NSFW-territorium, er det som at se en oase i ørkenen - blot for at finde ud af, at det er en luftspejling, og at hun bare omdirigerer dig til VIP'en som et liderligt GPS-system. Selv de selfies, der viser hud, føles, som om de undskylder for at eksistere. Hvor er kaosset? Hvor er snavset? Hvor er den enkelte svedperle på din lænd, som får mig til at aflyse mine planer? Du er sexet som synden, Olivia, men denne side begynder at føles som en teaser-trailer til en pornofilm, som jeg aldrig kommer til at se, medmindre jeg betaler prisen. Og helt ærligt? Jeg er stadig ikke sikker på, om filmen overhovedet er færdigoptaget.
Brasilianske kaffeskrubber og ingen nødder i november
Og nu er vi her, det sidste slag i ansigtet - Olivia vil tale om sin brasilianske kaffeskrub. Som om det var det, jeg havde brug for at høre efter at have holdt på en nød i 48 timer i forventning om at se de cremede lår sprede sig som morgensolskin. Hun er herude og skriver om eksfoliering, som om vi er i et skide hudplejeforum. Skat. Livvy. Dukke. Jeg er her ikke for at evaluere din bruserutine, medmindre den ender med din røv presset mod glasset og en dildo i rammen. Du har varerne, du har kroppen, men hvad du ikke har, er noget pirrende. Ikke noget som helst. Ikke engang en talebesked, en fræk billedtekst, en fingernegl på video. Kun promoveringer til VIP'en og et offentligt galleri, der er mere tørt end et AA-møde. Det er som at få en rundvisning i en stripklubs lobby, men få at vide, at lapdance-rummet er ekstra og "ikke åbent lige nu".
Men hey - ros, når den er på sin plads. I det mindste er hun ærlig omkring det. Hun går ikke rundt og lader som om, at det er på denne side, der er kød på. Hun lader dig vide, højt og tydeligt, at skidtet lever bag en betalingsmur. Og det er helt fint. Jeg respekterer ærligheden. Men at respektere ærligheden betyder ikke, at jeg ikke bliver skuffet som et barn, der pakker sokker ud julemorgen. Skuffelsen er til at tage og føle på. Det føles, som om jeg gik ind i en stripklub, fik en motiverende tale og gik ud med en pose hudplejeprøver. Jeg ville se dig bøje dig forover, ikke høre om dine eksfolieringshemmeligheder.
Hvis denne gratis side er audition-båndet, er det fuld af potentiale - men ikke nok udbytte. Olivia, jeg vil gerne tro på det. Jeg vil gerne betale. Men lige nu har jeg kun blå nosser og en vag idé om, at dine bryster måske findes et andet sted på internettet. Du kan kalde det en strategi, men det føles stadig som at gå til kanten uden tilladelse. Mine kugler var klar. Mit kort var næsten ude. Nu er de begge i timeout. Giv den gas. Giv mig en grund til at klikke. Giv mig en grund til at synde. Eller giv mig i det mindste en skide teaser, der ikke lugter af lavendelscrub og hjertesorg.
Det er en personlighedsportfolio, og jeg er ude
Så hvad fanden er det, jeg vil frem til her? Jeg vil sige det langsomt til drengene bagved, der stadig holder fast i håbet med en semi. Hvis du er her for at rive den af, så er det ikke her.
Denne gratis side er dybest set en Tinder-profil blandet med en motivationskalender og lejlighedsvis slørede bryster i et beskidt spejl. Det er alt, hvad du får. Hvis dit mål er at få din sjæl støvsuget ud gennem din pik af en digital frækkert, så er Olivias VIP-side stedet, hvor det rædselsfulde show begynder. Men her på det gratis niveau? Du fapper ikke - du skriver dagbog. Det er en scrapbog med tanker, citater, selfies, kaffeskrubber og vage softcore-drillerier, som får din pik til at føle sig forfulgt og følelsesmæssigt manipuleret.
Lad os kalde det, hvad det er. Denne side er et personligheds-cv med bryster på standby. Vil du lære om hendes morgenbekræftelser? Så er du kommet til det rette sted. Vil du læse om, hvor svært det er at være både stærk og blød i dagens verden? Tillykke, mester - du vil elske det her. Men hvis du kom ind med en stiv pik og en drøm, vil du gå ud herfra med forvirring og et meget skuffet skaft. For denne side er ikke for pornoelskere - den er for fjolser, der bare gerne vil lade som om, de dater en, der af og til poster et brystbillede ved hver måneformørkelse. Jeg tilmeldte mig ikke for at få et digitalt dagbogsnotat fra en kvinde, der ligner synd dyppet i vanilje. Jeg kom for at se den synd i aktion, og det eneste, jeg fik, var filosofi og lidt kavalergang.
Og hør her, jeg er ikke vred. Bare... drænet. Ikke på den gode måde. Ikke på den "efter-nøddeklarhed, hvor man ligger i sengen og genovervejer sit liv"-agtige måde. Nej, jeg er drænet på "jeg læste seks afsnit om eksfoliering, og nu har jeg lyst til at slette min erektion med en hammer"-måden. Indholdet er ikke dårligt, men det er bare ikke det, jeg kom efter. Det er som at gå ind på et steakhouse og få udleveret en pamflet om vegansk mindfulness. Selvfølgelig kunne jeg lære noget - men jeg kom her for at spise kød, ikke for at læse om tofu.
