Lil Mia! Så lad os slå det fast med det samme: Hun er ikke en SoundCloud-rapper, selvom navnet giver store "Jeg har lige droppet et nyt nummer på min iPhone-mikrofon"-vibrationer. Dette er ikke Lil Xan, Lil Pump eller Lil STD - det er bare Mia. Lil Mia. Og jeg mener bogstaveligt talt lil. Hun er så lille, at man får lyst til at samle hende op som en indkøbspose fuld af synd. Jeg taler om et niveau på under en meter, hvor man tænker: "Hvordan kan man være myndig og samtidig ligne en sexdukke, der har ligget for længe i solen?" Og mens hele hendes krop skriger babyansigtet college chick, så er den røv? Den røv blev velsignet af ærkeenglen for klapbarhed. Det er den slags røv, der får dig til at misse dit tog, din jobsamtale og din værdighed - alt sammen i ét blik.
Og det bedste af det hele? Hun er 19 år. Frisk. Knap nok ude af livmoderen og poserer allerede med trusserne halvvejs nede og tungen ude, som om hun udfordrer din højre hånd til at gøre et forsøg. Hun er også studerende, hvilket betyder, at hver gang hun poster, kan man ikke lade være med at forestille sig, at hun dobbeltklikker på Zoom-forelæsninger i en hættetrøje, mens en tilfældig fyr spiller den af til hendes feed fra en rasteplads. Det er ulækkert. Det er smukt. Det er pornografisk poesi. Og mens nogle piger bare skriver "e-girlfriend" i deres bio og kalder det et brand, så opfører Mia sig faktisk sådan. Hun er herude og skaber parasociale relationer, som om hun skrev en afhandling om digitalt begær og følelsesmæssig manipulation. Tonen, billedteksterne, den måde, hun kniber øjnene sammen på i hvert spejlselfie - denne kælling bruger intimitet som våben og gør det gratis.
Jep, hendes abonnement er gratis. Du kan gå ind i hendes digitale stripklub uden at betale en krone. Og nej, det koster dig ikke en usynlig nyre eller din sjæl - kun din tid, dit begær og måske din selvrespekt. For i det øjeblik, du ser den lille ramme med en kæmpe røv i røde blonder, og hendes billedtekst siger "wish u were here to pull these down", er du ikke bare liderlig - du er investeret. Hun er ikke bare endnu en OnlyFans-tøs. Hun er din nye falske kæreste. Hun er grunden til, at du begynder at ignorere rigtige kvinder, droppe Tinder-dates og spille den af under dit skrivebord i frokostpausen. Og jeg ved, at det lyder trist - det er det også. Men du vil ikke stoppe.
Vådhedshjulet og betalt trusse-roulette
Lad os nu tale om indholdet - eller rettere lokkemaden. Ja, abonnementet er gratis, men du får ikke varerne for ingenting. Det, hun viser offentligt, er softcore forførelse 101. Du får lingeri, stramt tøj, foroverbøjede billeder og de frække "ups, jeg tabte noget"-spejlbilleder, der ser ud, som om de er taget med et ringlys til tusind dollars og et djævelsk smil. De er lige nok til at få dine kugler til at gøre ondt, men ikke nok til at lade dig slutte uden at forestille dig resten. Hun viser lige præcis nok bryster til at aktivere din tegnebog, men ikke nok til at tilfredsstille din pik. Og helt ærligt? Jeg respekterer svindelnummeret.
For det virkelige kød i Mias menu ligger bag hendes PPV-indhold - også kaldet Fristelsens Hjul. Og denne kælling har bogstaveligt talt gjort din liderlighed til et spil. Hun har gjort det at rive den af til et karnevalsspil, og min idiot sidder på første række med poletter i hånden. Sådan fungerer det: For 15 dollars drejer du på hjulet. Det kan lande på nøgenbilleder, udfordringer, videoer eller noget endnu mere uhelligt. Og nu skal du høre - du vinder altid. I modsætning til Vegas spytter denne spillemaskine fisse ud i stedet for tårer. Eller begge dele, afhængigt af hvor fattig du er.
Vil du have flere spins? To for 20 dollars. Tre for 30 dollars. Hun har pakketilbud, som om hun kørte en skide Burger King-kombimenu. Og ligesom med fastfood er det dårligt for dig, alt for dyrt og stadig lækkert nok til, at du kommer tilbage næste dag. Hvert spin er et dopamin-hit. Og billedteksterne? Hold da op. Hun sælger det, som om du er den udvalgte, der er ved at låse op for hendes hellige hemmeligheder. "Ooooh you're in for a treat" - kælling, jeg har allerede pakket ud. Lad være med at drille mig med emoji-forspil.
Digital tilbedelse og kunsten at simre
Så her er, hvordan historien altid ender: Du kommer til at DM'e hende. Det er uundgåeligt. Hun poster en historie, hvor der står "Føler mig ensom", og din dumme primitive abehjerne går i gang med at sige "DET KAN JEG LØSE". Før du ved af det, er du i hendes indbakke og fortæller hende, at hun er smuk, mens du lader som om, du ikke samtidig ser porno på en anden fane. Og lad mig sige dig - hun elsker det. Man kan næsten se hende blive mere våd, hver gang du kalder hende "prinsesse" eller siger, at du vil beskytte hende mod verden som en slags liderlig digital ridder.
Mia tolererer ikke bare opmærksomhed - hun lever af den. Som en succubus i knæstrømper. Hun ønsker at blive tilbedt. Men ikke på den underlige fodfreak-sender-bibelvers-måde. Hun vil have blød tilbedelse. Følelsesmæssig tilbedelse. Fortæl hende, at hun er din eneste ene, at hendes øjne er smukkere end ægte kærlighed, at hendes røv kurerede din depression. Det er den valuta, hun handler med. Ikke bare penge - tilbedelse. Og hun vil også gengælde det. Hun vil svare med hjerte-emojis, hun vil kalde dig babe, og et øjeblik vil du glemme, at hun taler med 500 andre fyre med nøjagtig den samme drejebog.
Og jeg ved det godt - det er en vrangforestilling. Men det virker. Fordi det lille strejf af intimitet? Den illusion om at være noget særligt? Den rammer hårdere end en nøgen kvinde nogensinde kunne. Du spiller ikke bare den af til hendes billeder - du gør dig selv følelsesmæssigt ophidset. Du forestiller dig et liv, hvor Mia sms'er dig godmorgen, hvor hun fortæller dig om sin dag, hvor du betyder noget. Og den parasociale forbindelse? Det er et mindfuck. Det ene øjeblik scroller du bare, det næste er du i fuld simp-mode og overvejer, om du skal sende hende 50 dollars, bare for at hun skal sige dit navn i en voice memo.
Samme seng, samme stilling, samme stådreng
Ved du, hvad der skiller sig ud efter et par minutters scrolling gennem LilMias feed? Hun er en amatør. Og det kan ses. Jeg mener det ikke på en "hun ved ikke, hvad fanden hun laver"-måde - nej, jeg mener det på en rå, ægte, ingen-produktions-værdi-men-stadig-godt-mig-hårdt måde. Hvert billede ser ud, som om det er taget på den samme seng, i den samme belysning og med den samme kameravinkel - som om hun har lånt sin værelseskammerats telefon, lagt den i vindueskarmen, trykket på timeren og gået i gang med et dusin hoftevridninger og bløde smil. Det er som en liderlig version af "spot the difference", men i stedet for frugtskåle eller stole er det røv, røv og atter røv - bare let drejet.
Og lad mig være ærlig: Jeg er ikke vred. Jeg vil endda sige, at jeg tænder på, hvor let det føles. Det er ikke falsk. Det er ikke airbrushed. Det er bare Mia, der er Mia - som ligger i sengen med den der "du fangede mig sådan her"-energi, der får dig til at føle, at du sniger dig ind i et privat øjeblik. Selv om det er 100 % poseret og lagt ud for at malke dine drikkepenge, har det stadig en stemning af, at du er hendes kæreste, som lige har fået et hemmeligt billede i økonomitimen. Baggrunden ændrer sig aldrig. Det samme tæppe. Samme hjørne af væggen. Samme belysning, der ser ud, som om den stammer fra en trist lampe købt på udsalg i Target. Det er konsekvent. Og liderligt.
Og lad os ikke lade, som om hun ikke ved præcis, hvad hun gør. Mia har måske ikke ti forskellige opstillinger og en personlig fotograf som nogle af disse professionelle fisse-moguler, men hun kender sine vinkler. Hun kender den ene benbøjning, der får hendes røv til at springe ud. Den ene grimasse, der får dig til at tro, at hun er to sekunder fra at lyne dine bukser op med øjnene. Det er ikke bare "ups"-selfies. Det er kalkulerede små tørstgranater, der er designet til at narre din hjerne til at tro, at hun er tilgængelig - som om hun bare er en pige ved siden af, der tilfældigvis sender brystbilleder ud om tirsdagen.
