Der er en vis form for galskab, der sniger sig ind, når din nabo stønner som et forbandet pornosoundtrack i loop kl. 2 om natten. Og ikke bare en hvilken som helst nabo - Danica_xo, MILF-fantasien i kød og blod. Hun siger, at hun er "MILF'en ved siden af", og jeg tror på hende, for jeg har forestillet mig det i så levende detaljer, at jeg er ret sikker på, at jeg har manifesteret et tilhold. Forestil dig dette: Du er udenfor og vander din græsplæne som en velfungerende voksen, og så BAM - gennem hækken hører du hende stønne, som om Satan selv tungeknepper hende. Hvad skal du gøre, lade være med at stryge den til lyden af guddommelig tøsestemme, der driver gennem gipsvægge? Jeg beder dig. Jeg ville stå udenfor hver eneste aften med bukserne nede om anklerne og stirre op på lyset i hendes soveværelse, som om det var Bat-signalet for degenererede.
Og ja, jeg er med. Det er et "du kommer i fængsel, kammerat"-scenarie. Jeg siger ikke, at du skal gøre det. Jeg siger bare, at hvis du vidste, at Danica_xo boede 6 meter væk, og hun filmede sig selv med sine bryster i 4K, mens du prøvede at varme en rest pizzasnegle, ville du også miste al selvkontrol. Jeg ville bygge en bunker i min baghave bare for at plante et teleskop. Ikke for stjernerne. For stjernen. For Danica. Hun har det der blik, som om hun er skabt til at ødelægge ægteskaber. Den type kvinde, man ville lyve for sin terapeut om. Hvis hun nogensinde sagde: "Ups, jeg tabte noget", ville jeg brække hver en knogle i jagten på det. Bare for at snuse til den flise, hun bøjede sig over.
Har du nogensinde været så liderlig, at du overvejer at lære blikkenslagerfaget bare for at blive tilkaldt for at reparere hendes rør? Det er Danica_xos effekt. Jeg ville melde mig ind i en nabovagt bare for at se hende. Jeg taler om ren MILF-propaganda. Den kvinde kunne forvandle en søndagsgrillfest til en fuldstændig pikhærdet nødsituation. Hvis hun boede ved siden af, ville jeg være udenfor og rive blade sammen, som jeg ikke engang har. Uden skjorte. Olieret. Og håbe på, at hun kiggede ud af vinduet og sagde: "Hvorfor kommer du ikke ind og får en drink?" Og med "drink" mener jeg mælk fra de massive, moderlige bryster, som jeg ved, hun gemmer under de stramme små toppe. Jeg ville levere Amazon-pakker til hendes adresse ved et uheld. Hver dag. Uanset hvad der skal til for at komme ind. Jeg ville risikere at overtræde husordenen for hende. Jeg ville smide nabofreden i en containerbrand og rulle den ud i trafikken. Det her er krig. Og slagmarken er min pik.
Skærsilden bag betalingsmuren
Så jeg gjorde, hvad enhver liderlig, frustreret, post-nut clairvoyant ville gøre: Jeg abonnerede. Det var gratis i fem dage, hvilket er omkring fire dage længere, end jeg har brug for, men lad os lade, som om jeg har selvkontrol. Jeg gled ind på hendes OnlyFans som en pervers i en skriftestol. "Velsign mig, Danica, for jeg har syndet, og jeg skal til at synde noget mere." Hendes biografi lovede fulde nøgenbilleder på væggen, og jeg var hårdere end kvantefysik i forsøget på at finde dem. Men så kom virkelighedens kolde slag. Censureret. Censureret. Mere censur end et nordkoreansk nyhedsmedie. Bryster slørede som mine barndomsminder. Brystvorter pakket ind i uklare JPEG'er. Areola-fri zone. Hvad fanden, Danica?
Det hele føltes som en gigantisk cock tease. Som at se en striptease, hvor den optrædende tager mere tøj på. Jeg kom her for at synde, ikke for at løse gåder. Og så kom det, der gjorde udslaget: en automatisk DM fra Danica selv - eller rettere hendes liderlige chatbot-tvilling. "Hej skat, hvis du vil se mit sande jeg, så lås op for dette billede for 4 dollars." Dit sande jeg? Bitch, hvad var det censurerede lort så? En AI-deepfake af din kavalergang? Jeg følte mig lokket, forbyttet og mildt følelsesmæssigt misbrugt. Men mest af alt følte jeg mig blåstemplet.
Og misforstå mig ikke, jeg har brugt 4 dollars på dummere ting. Som tankstationspiller med næsehornsmærke. Men det her føltes bare kirurgisk. Præcisionskonstrueret blueballing. En sirenesang til tegnebogen. Du hænger MILF'en ud, du kæler for mit liderlige ego, og så BAM-paywall som en cockblock lavet af titanium. Hun droppede endda "vis mig, at du er seriøs"-replikken. Skat, jeg er altid seriøs, når jeg ikke har bukser på. Men jeg giver dig ikke en Lincoln, hver gang du nyser i nærheden af en brystvorte. Det her er ikke en betalingsvej for bryster. Alligevel respekterer jeg det. Hun har den der lavmælte svindlerenergi, som er ret lækker. Som en stripper, der ser dig dybt i øjnene, mens hun stikker dine huslejepenge i lommen. Det er rasende. Det er ophidsende. Det er derfor, jeg stadig abonnerer. Ja, ja, jeg ved, jeg sagde, jeg ikke ville bide. Men du stirrer på censureret kavalergang i fem timer, og fortæl mig, at din hånd ikke søger mod "unlock"-knappen, som om den var Pagtens Ark. Hun kender sit publikum. Hun ved, at vi alle kun er et par stive slag væk fra økonomisk ruin. Fanden tage dig, Danica.
Danicas vrangforestilling om en digital kæreste
Det er her, tingene bliver underligt intime. Når du holder op med at være en snylter og rent faktisk smider et par dollars i hendes retning, bliver Danica_xo pludselig den kæreste, du aldrig har haft. Jeg taler om talebeskeder, den frække slags. Som lydporno til dine ynkelige, ensomme ører. Hun stønner dit navn - eller det generiske brugernavn, du har tilmeldt dig med - og fortæller dig, hvor hårdt du gør hende. Det er falsk. Det er scriptet. Og alligevel klør det så dybt, at det næsten er spinalt. Hun kender dig ikke, hun er ligeglad med dig, men hun sender dig røvbilleder, som om det er Valentinsdag, og din hånd er den eneste date, der betyder noget.
Der er hele denne udvikling. Hun tester, hvor engageret du er. Det er MILF-frieri, OnlyFans-udgaven. Du starter med slørede nøgenbilleder og falske "hey baby"-beskeder, og hvis du bliver ved med at betale, stiger du i niveau. Flirtende lyd. Tilpassede videoer. Til sidst kalder hun dig "daddy", og pludselig sidder du der stenhård i et mørkt rum og hvisker "good girl" til en fremmed gennem en skærm. Virkeligheden er væk. Bare dig, din pik og en kvinde, der ved præcis, hvordan hun skal malke hver en dråbe af din opmærksomhed - og din bankkonto. Hun livestreamer også, hvilket gør det endnu værre. For nu er det interaktivt. Du kan give drikkepenge, og hun reagerer. Du siger "bøj dig forover", og pludselig spreder hun kinderne, som om hun inviterer dig til at dykke ned med ansigtet først. Du er ikke længere tilskuer. Du er en deltager. Og den illusion? Den er hver en krone værd, når du har drukket fire øl og længes efter en MILF, der fortæller dig, at du er noget særligt.
Hun spiller rollen så godt, at det er skræmmende. Du sender hende en besked, og hun svarer, som om hun er oprigtigt interesseret i din dag. Det er helt vildt. Det er som at date, men uden skuffelsen. Bare dig, der bliver tilbedt for at kaste fem dollars efter en tøs. Man føler sig som en konge. En depraveret, spermhjernet konge med en trone lavet af lommetørklæder og skam. Og når det er overstået? Du har det ikke engang dårligt. For i de ti minutter var du centrum i hendes liderlige univers.
Følelsesmæssige skader er ikke inkluderet
Hør her, dette er udelukkende min mening. Jeg beder ikke om din enighed, din bekræftelse eller dine "ja, faktisk" modargumenter. Hvis du har det anderledes, så skriv dit eget svedige kærlighedsbrev til Danica_xo. Men for mig? Jeg er her ikke for at spille kæreste. Jeg vil ikke have, at hun spørger til min dag. Jeg er ligeglad med, om hun spiste avocado-toast, skreg af sin kat eller havde en eksistentiel krise midt i livestreamen. Det er ikke min stil. Min hjerne er skruet sammen som en gammel videobåndoptager fra 1996 - sæt båndet i, tryk på play, kom og skub ud. Det er missionen. Hverken mere eller mindre. Jeg bruger 40 timer om ugen på følelsesmæssig investering på arbejdet. Jeg giver det ikke til bryster på min telefonskærm. Mine kugler har ikke båndbredde til intimitet.
Og misforstå det ikke - Danica er lækker. Som en vulkansk askesky, der vælter ind gennem dit vindue. Hun har styr på milf-arketypen: trutmund, knep-mig-øjne og en røv, der ser ud, som om den kan knække en billardkø midt over. Hver eneste vinkel på hende skriger: "Du kommer aldrig til at røre mig, men du vil ruinere dig selv, hvis du prøver." Hun ved, hvordan man klæder sig på, klæder sig af, driller og spiller på dig som på en harpe lavet af pikårer. Respekt. Spil genkender spil. Men bare fordi hun er førsteklasses fantasimateriale, betyder det ikke, at jeg køber den fulde kærestepakke. Jeg er her ikke for efterbehandling. Jeg er her ikke for den langsomme forbrænding. Jeg er her for atombomben. Drop snavset, og lad mig rådne op i min egen skammens pøl.
Danica føler, at hun gør kur til dig. Som om der er en hel forførende fortælling, der udspiller sig. "Tal til mig, skat." "Lås den her op." "Du er så sexet." Nej, det er jeg ikke. Jeg er en voksen mand, der sidder halvnøgen i en computerstol med én sok på og ingen stolthed tilbage. Sælg mig ikke romantik. Sælg mig snavs. Sælg mig nedværdigelse. Sælg mig en pakke til 30 dollars med fulde nøgenbilleder, beskidte videoer og en advarselsmærkat, hvor der står "Må ikke åbnes offentligt". Det er det, jeg vil have. Jeg vil have det hele i en stor digital smudsmappe som en pakke fra den liderlige himmel. Ingen spil. Ingen teasere. Bare indhold, rent og råt som de ukogte tanker i mit hoved.
